Ketzuug

Ketzuug er en Qunari Tal-Vashoth kriger. Han er 35 år gammel, og med en højde på 2,10 meter og en kampvægt på 150 kg, er han holdets første valg når det kommer til styrkedueller eller andre muskelkrævende situationer.

Som ung, da Ketzuug og hans barndomsven, Gunazim, valgte at frastøde Qun lærdommen, startede de en røverbande sammen. Denne bande, kun bestående af andre Tal-Vashoth, blev Ketzuug gjort leder af efter han besejrede Gunazim i nævekamp. Med Ketzuug som leder og Gunazim som bitter næstkommanderende, rejste banden rundt og plyndrede tilfældige landsbyer de passerede, som regel med mange uskyldige ofre og nedbrændte huse. Hverdagen var hård og brutal, og dem der ikke kunne klare det satte Ketzuug på plads. Spørgsmålstegn ved hans ledelsesmetoder eller beslutninger, resulterede i fysiske straffe, såsom ikke-fatale knivstik. Selvom Gunazim var utilfreds med Ketzuugs ledelse, slap han dog for den type afstrafning grundet deres fortid sammen. Der var dog mange ophedede diskussioner og slåskampe mellem dem, på grund af disse uenigheder.

På bandens største togt hidtil, i en stor og meget indbringende landsby, fik Gunazim nok, og stak Ketzuug gennem ryggen med sit sværd. Ingen i banden gjorde modstand, og alle valgte at acceptere det da Gunazim overtog ledelsen af gruppen. Ketzuug blev efterladt til at dø. Med ren viljestyrke, kravlede Ketzuug gennem landskabet indtil han fysisk ikke kunne mere og endeligt besvimede af udmattelse og blodmangel. Dette ville have været hans endeligt, hvis ikke elveren Dalai’Lisha Messha’lah havde fundet ham, og helbredte ham. Dette førte til et godt venskab mellem disse to meget forskellige typer, der herefter blev rejsefæller. Nu, bevæbnet med Gunazims sværd, er Ketzuug på jagt efter ham for en skønne dag at yde sin hævn.

Ketzuug elsker kamp og vold, hvilket resulterer i at han ofte tænker med næverne først – en egenskab som ikke altid hjælper gruppen. Han søger som regel ikke fredelige løsninger på konflikter, så hvis der endelig skal forhandles, lader han altid Dala om at klare diskussionerne. På grund af Gunazims forræderi og hans rejse med den gode Dala er Ketzuug dog blevet bedre til at tænke på de andre i hans selskab, og tager derfor nødvendigvis ikke altid den mest egoistiske beslutning længere. Han er dog stadig tilbøjelig til at undergå heftige vredesanfald fra provokerende personer, og ikke mindst fra piraten Rakfath.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *